Aktuelt

torsdag den 16. september 2021

Præsentation af Happymade

 Happymade er en kær genganger blandt butikkerne på Convention 




Her er Anettes egne ord -


HAPPYMADE er en webshop fyldt med lækre materialer og værktøjer til de kreative, der elsker papir, stempler, sværte og andet, som bruges til cardmaking og scrapbooking.

HAPPYMADE slog dørerne op i juli 2016 og holder til i Herning.

Fysisk er HAPPYMADE fordelt på to lokationer: Kontor i vores private bolig samt 140kvm. lager i en tidligere trykkerihal. Lageret kan besøges ved forudgående aftale, og fungerer også som rammerne om en masse hyggelige scraparrangementer, hvor max 12 personer kan deltage ad gangen.

HAPPYMADE er et one-woman-show med mig til at bære alle kasketterne i en travl hverdag. Jeg gør mit bedste for at yde en både god, nærværende og personlig service, og bestræber mig på, at ordrer håndteres og sendes samme dag, de er modtaget.

Jeg elsker at finde nye produkter og brands (store som små) og samtidig elsker jeg at genopdage 'gamle' produkter i nye sammenhænge, så det man har i skufferne får nogle ekstra kilometer på sig.

Jeg har altid været kreativ og nydt processen med at skabe ét eller andet med mine hænder. Så efter knap 25 år i Handelsbanken, Post Danmark, BoConcept og Kvik, er HAPPYMADE skabt på 'bar bund' udelukkende med det afsæt, at jeg ønskede at arbejde med noget kreativt.

Jeg har nok altid haft 'antennerne ude' og har for vane at involvere mig i 'alt muligt' spændende. Så foruden at være indehaver af webshoppen HAPPYMADE er jeg også designeren bag det danske brand Simple and basic OG en stolt femtedel af det andet danske brand DANSKE STREGER.

Da jeg ikke kan have hele sortimentet med på messen, er det muligt at lave forudbestillinger. Vælg blot leveringsformen 'Afhentning til Convention i Middelfart'. Sidste frist for forudbestillinger er onsdag d. 29. september 2021.

Hop bare ind på webshoppen lige her: https://www.happymade.dk/shop/frontpage.html

Jeg glæder mig til at mødes med jer alle i hallerne den første weekend i oktober.

Kærlig hilsen Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar