Aktuelt

søndag den 19. september 2021

Coronapas - gælder både siddende scrappere og besøgende

 Coronapas - gælder både siddende scrappere og besøgende

Vi har tidlige meldt ud, at man skal være testet for at komme ind til vores arrangement. Det krav har vi nu, i takt med nedlæggelsen af rigtig mange teststeder ændret. Men smitten er stadig derude og derfor har vi bestemt, at alle som vil ind til vores arrangement, skal kunne fremvise et gyldigt coronapas i indgangen. Coronapas har du, hvis du er vaccineret,  er immun efter smitte eller hvis du er testet. 

(Du kan se på borger.dk eller i coronapas appen om du har et gyldigt pas) 

Desuden beder vi indtrængende om, at de som kommer for at shoppe, denne gang så vidt det er muligt, lader børnene/familen blive hjemme, for at minimere smitterisikoen mest muligt. Vi har rigtig mange sårbare blandt scrapperne og dem skal vi passe godt på. Desuden er flere af butikkerne kun drevet af en enkelt person og de har ikke råd til at være syge! 

Husk afstand og håndvask/sprit. Og bliv hjemme hvis du er syg! 

Har man mulighed for det, er det stadig en rigtig god ide at snuppe en test inden weekenden!

Vi er klar over, at uanset hvad vi vælger at gøre, kan vi ikke stille alle tilfredse. Vi har skønnet, at vi på denne måde tager vi mest muligt hensyn til at alle skal kunne komme trygt og sikkert til vores arrangement. Vi øsker ikke en heftig debat for og imod i facebookgruppen, så hvis nogen har noget de er nødt til at komme ud med, er man velkommen til at sende os en mail på scrapbookingconvention.dk@gmail.com eller conventionbord@gmail.com 

Vi glæder os så meget til at holde Convention igen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar