torsdag den 2. oktober 2014

Privat handel til convention!

Vi har erfaret, at der foregår en del handler med brugte/nye ting mellem private med levering til Convention.

Det kan vi naturligvis ikke blande os i, selvom vi faktisk er ret kede af det omfang det efterhånden har fået! Vi vil jo rigtig gerne ”beskytte” vores scrapbutikker, da der uden dem ikke vil være ret meget sjov ved en convention! Det tror jeg godt alle kan forstå! Vi nedlagde brugtbordet, fordi det tog overhånd og der blev handlet med nye varer, som var indkøbt med det foremål at tjene penge og gå de tilmeldte butikker i bedene! Salg ved brugtbordet var kun tilladt for tilmeldte scrappere og det samme gælder naturligvis de handler som foregår nu! Så er du ikke tilmeldt convention som siddende scrapper, er det ikke tilladt at lade disse handler foregå inde i hallen! Vi hverken kan eller vil ligge lokaler til noget, som i sidste ende kan blive vores egen død! Vi håber meget på jeres forståelse og respekt for ovenstående. vh Conventionteamet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar