Hermed følger konkurrencerne til den 16. Convention 8-9. marts 2013.
Lav dem hjemmefra eller på selve dagen.
Konkurrence fredag aften:
Scrap et stykke påskepynt, som kan hænge på en gren.
Eneste krav - det skal være af papir.
Der vil være en præmie til de 3 bedste bidrag, som udvælges af en dommerkomite!
Du må deltage med op til to stykker pynt.
Layoutkonkurrencer lørdag.
Betingelser ved Layoutkonkurrencerne
Der er 2 forskellige layout-opgaver - baseret på et tema og en skitse.
Omfang: Du må max. aflevere et layout pr. opgave.
Format: 12x12" eller A4
Tidsfrist: Ved Scrapbooking Convention senest kl. 16.
Ophængning: Layouts til Layout-opgave 1 og 2 skal hænges op i hal C. Du skal selv hænge dit/dine bidrag op i plastlomme og sætte nummer på.
Der stemmes om de indleverede layouts og der er præmier til de 3 første i hver kategori.
Layout opgave 1
Lav et layout ud fra nedenstående skitse. Du må tolke skitsen frit, men det skal kunne ses, at skitsen har været udgangspunkt for opbygningen af layoutet.
Layout opgave 2
Brug nedenstående farvekort som udgangspunkt for dit layout.
Lad dig evt. inspirere af billedet og brug mindst 2 af farverne. Du må gerne bruge flere
farver på dit layout.
Kortkonkurrencer lørdag
Betingelser ved kortkonkurrencerne
Omfang: Du må max. deltage med et projekt pr. udfordring
Format: Valgfrit
Aflevering: Ved Scrapbooking Convention senest kl. 16.00 - Du skal selv hænge det op i Hal C og husk at sætte nummer på.
Der stemmes om de indleverede kort og der er præmier til de 3 første i hver kategori.
Kort opgave 1
Lav et kort ud fra nedenstående skitse.
Formatet er valgfrit, men det skal kunne ses, at skitsen har været udgangspunkt for opbygningen af kortet.
Kort opgave 2
Brug nedenstående farvekort som udgangspunkt for dit kort.
Lad dig evt. inspirere af billedet og brug mindst 2 af farverne. Du må gerne bruge flere
farver på dit kort.
Ekstra konkurrence lørdag
Der er snart højsæsson for livets fester.
Ekstra konkurrencen går ud på, at lave noget til en fest,
Det kan være konfirmation, bryllup, barnedåb, runde fødselsdage - kort sagt enhver fest.
Det kan være indbydelser, bordkort, menukort, gæstebog, bordpynt osv.
Omfanget bestemmer du selv, men der skal som minimum være en indbydelse og et bordkort.
Der vil være en præmie til de 3 bedste bidrag, som udvælges af en dommerkomite!
Lækre konkurrencer :)
SvarSletLige et spørgsmål: Hvor meget må farverne variere fra farverne på farvekortene??
Altså til LO konkurrencen, må den blå godt være lysere og den brune mørkere??
Det er helt op til jer selv, hvordan i vil tolke skitser og farvekort. Vi kasserer ingen bidrag! Det er jo jer selv (deltagerne på convention), der stemmer om hvilke bidrag der skal vinde og derfor er det umuligt for os, at sige noget om, hvor meget "de andre" synes skitser og farvekort skal følges. Der er helt sikkert delte meninger om den sag. Så mit råd er...gør som du selv synes! Det kan jo også være svært, at finde papir i helt præcis samme farvenuance og farven kan også afvige lidt, alt efter hvilken computerskærm du ser den på
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet